Sophie Birch har kritiseret en stor profil for at promovere peptider – og fik hele bro-miljøet efter sig og sin uddannelse. Så denne uge handler det om, hvorfor selvsikkerhed så ofte slår faglighed på sociale medier. Episoden gennemgår de mekanismer, der får sundhedsindhold til at virke overbevisende – fra autoritetsillusion og cherry picking til algoritmens ekkokammer – og slutter med en håndfuld konkrete spørgsmål, du kan stille dig selv næste gang nogen vil gøre dig bange for en fødevare. 🔍 Pointen er ikke, at du skal stole mere på Sophie. Den er, at du skal blive bedre til at stille spørgsmål – også til hende. Følg Sund Fornuft og få endnu mere indhold og afmystificering på både TikTok og Instagram. Vært: Sophie Birch Producer og post-produktion: Kasper Møller SoMe-videoer: Kasper Møller og Rose Vermehren Redaktør: Sidsel Kaae Nørgaard Litteraturliste American Psychological Association. (2025). Using psychological science to understand and fight health misinformation: An APA consensus statement. American Psychologist. Advance online publication. https://doi.org/10.1037/amp0001598 Birch Olsen, S. (2026). Når sundhed trender: Kvalitativ undersøgelse af TikToks sundhedsdiskurser [Bachelorprojekt, Københavns Professionshøjskole]. Dechêne, A., Stahl, C., Hansen, J., & Wänke, M. (2010). The truth about the truth: A meta-analytic review of the truth effect. Personality and Social Psychology Review, 14(2), 238–257. https://doi.org/10.1177/1088868309352251 Digitaliseringsministeriet. (2024). Danskernes holdning til den demokratiske samtale på online platforme. https://www.digmin.dk/digitalisering/publikationer/2024/danskerne-holdning-til-den-demokratiske-samtale-paa-online-platforme Digitaliseringsministeriet. (2025). Tech-giganter og demokrati: Kunstig intelligens, misinformation og digitale platforme. https://www.digmin.dk/digitalisering/publikationer/2025/tech-giganter-og-demokrati-kunstig-intelligens-misinformation-og-digitale-platforme Dunning, D. (2011). The Dunning–Kruger effect: On being ignorant of one's own ignorance. I J. M. Olson & M. P. Zanna (Red.), Advances in Experimental Social Psychology (Bd. 44, s. 247–296). Academic Press. https://doi.org/10.1016/B978-0-12-385522-0.00005-6 Fazio, L. K., Brashier, N. M., Payne, B. K., & Marsh, E. J. (2015). Knowledge does not protect against illusory truth. Journal of Experimental Psychology: General, 144(5), 993–1002. https://doi.org/10.1037/xge0000098 Ioannidis, J. P. A. (2005). Why most published research findings are false. PLoS Medicine, 2(8), e124. https://doi.org/10.1371/journal.pmed.0020124 Pennycook, G., & Rand, D. G. (2019). Lazy, not biased: Susceptibility to partisan fake news is better explained by lack of reasoning than by motivated reasoning. Cognition, 188, 39–50. https://doi.org/10.1016/j.cognition.2018.06.011 Rozenblit, L., & Keil, F. (2002). The misunderstood limits of folk science: An illusion of explanatory depth. Cognitive Science, 26(5), 521–562. https://doi.org/10.1207/S15516709COG2605_1 Sharevski, F., Vander Loop, J., Devine, A., Jachim, P., & Das, S. (2024). Debunk-It-Yourself: Health Professionals' Strategies for Responding to Misinformation on TikTok. arXiv. https://arxiv.org/abs/2412.04999 van der Linden, S. (2023). Foolproof: Why misinformation infects our minds and how to build immunity. W. W. Norton & Company. van der Linden, S., Roozenbeek, J., & Compton, J. (2022). Misinformation: Susceptibility, spread, and interventions to immunize the public. Nature Medicine, 28, 460–467. https://doi.org/10.1038/s41591-022-01713-6 Vosoughi, S., Roy, D., & Aral, S. (2018). The spread of true and false news online. Science, 359(6380), 1146–1151. https://doi.org/10.1126/science.aap9559 Der er anvendt klip fra følgende kilder: https://www.tiktok.com/@max_panko https://www.tiktok.com/@timelessbear https://www.tiktok.com/@fleshfueled https://www.tiktok.com/@nat_wolny
Sophie Birch har kritiseret en stor profil for at promovere peptider – og fik hele bro-miljøet efter sig og sin uddannelse. Så denne uge handler det om, hvorfor selvsikkerhed så ofte slår faglighed på sociale medier.
Episoden gennemgår de mekanismer, der får sundhedsindhold til at virke overbevisende – fra autoritetsillusion og cherry picking til algoritmens ekkokammer – og slutter med en håndfuld konkrete spørgsmål, du kan stille dig selv næste gang nogen vil gøre dig bange for en fødevare. 🔍
Pointen er ikke, at du skal stole mere på Sophie. Den er, at du skal blive bedre til at stille spørgsmål – også til hende.
Følg Sund Fornuft og få endnu mere indhold og afmystificering på både TikTok og Instagram.
Vært: Sophie Birch
Producer og post-produktion: Kasper Møller
SoMe-videoer: Kasper Møller og Rose Vermehren
Redaktør: Sidsel Kaae Nørgaard
Litteraturliste
American Psychological Association. (2025). Using psychological science to understand and fight health misinformation: An APA consensus statement. American Psychologist. Advance online publication. https://doi.org/10.1037/amp0001598
Birch Olsen, S. (2026). Når sundhed trender: Kvalitativ undersøgelse af TikToks sundhedsdiskurser [Bachelorprojekt, Københavns Professionshøjskole].
Dechêne, A., Stahl, C., Hansen, J., & Wänke, M. (2010). The truth about the truth: A meta-analytic review of the truth effect. Personality and Social Psychology Review, 14(2), 238–257. https://doi.org/10.1177/1088868309352251
Digitaliseringsministeriet. (2024). Danskernes holdning til den demokratiske samtale på online platforme. https://www.digmin.dk/digitalisering/publikationer/2024/danskerne-holdning-til-den-demokratiske-samtale-paa-online-platforme
Digitaliseringsministeriet. (2025). Tech-giganter og demokrati: Kunstig intelligens, misinformation og digitale platforme. https://www.digmin.dk/digitalisering/publikationer/2025/tech-giganter-og-demokrati-kunstig-intelligens-misinformation-og-digitale-platforme
Dunning, D. (2011). The Dunning–Kruger effect: On being ignorant of one's own ignorance. I J. M. Olson & M. P. Zanna (Red.), Advances in Experimental Social Psychology (Bd. 44, s. 247–296). Academic Press. https://doi.org/10.1016/B978-0-12-385522-0.00005-6
Fazio, L. K., Brashier, N. M., Payne, B. K., & Marsh, E. J. (2015). Knowledge does not protect against illusory truth. Journal of Experimental Psychology: General, 144(5), 993–1002. https://doi.org/10.1037/xge0000098
Ioannidis, J. P. A. (2005). Why most published research findings are false. PLoS Medicine, 2(8), e124. https://doi.org/10.1371/journal.pmed.0020124
Pennycook, G., & Rand, D. G. (2019). Lazy, not biased: Susceptibility to partisan fake news is better explained by lack of reasoning than by motivated reasoning. Cognition, 188, 39–50. https://doi.org/10.1016/j.cognition.2018.06.011
Rozenblit, L., & Keil, F. (2002). The misunderstood limits of folk science: An illusion of explanatory depth. Cognitive Science, 26(5), 521–562. https://doi.org/10.1207/S15516709COG2605_1
Sharevski, F., Vander Loop, J., Devine, A., Jachim, P., & Das, S. (2024). Debunk-It-Yourself: Health Professionals' Strategies for Responding to Misinformation on TikTok. arXiv. https://arxiv.org/abs/2412.04999
van der Linden, S. (2023). Foolproof: Why misinformation infects our minds and how to build immunity. W. W. Norton & Company.
van der Linden, S., Roozenbeek, J., & Compton, J. (2022). Misinformation: Susceptibility, spread, and interventions to immunize the public. Nature Medicine, 28, 460–467. https://doi.org/10.1038/s41591-022-01713-6
Vosoughi, S., Roy, D., & Aral, S. (2018). The spread of true and false news online. Science, 359(6380), 1146–1151. https://doi.org/10.1126/science.aap9559
Der er anvendt klip fra følgende kilder: